Ny slikserie fra Carletti til børne- segmentet.
I et marked hvor ’bland-selv’-slik har godt fat i målgruppen, skal der noget ekstra til for at fange opmærksomheden i konfekture-afdelingen. Sammen med Carletti har vi skabt en slikserie, som aktiverer alle sanser. Designet på de fem smagsvarianter har afsæt i hver sin verdensdel og de dyr, som lever der.
Når man skal skabe et hyggeligt og imødekommende univers, som skal fange den yngste målgruppes opmærksomhed, så skal man skabe noget som kommunikerer med deres visuelle sanser. Det skal være sjovt at se på, have sjove produktnavne og ikke mindst være farverigt. Med det i mente har vi skabt et univers med vilde dyr fra hele verden.
På bagsiden af poserne er der fakta, som ’Vidste du at…’, om både dyrene og verdensdelen, der svarer overens med posen. Fx kan man på ’Kængu Mix’ læse om Australien og kænguruen … så kom ikke og sig, at man ikke bliver klog af at spise slik!